Shaking er en selv-helbredende krops reaktion på at forløse traumer. At ryste / at shake hjælper dig med at rense og løsne blokeringer som ellers kan forårsage sygdomme.

Man står med fødderne solidt plantet på "jorden" og ryster/danser sig til velvære og ekstase.

Husk, din krop glemmer aldrig 🤨

Og da den største del af vores krop består af vand, så forestil dig hvorfor en stille skovsø hurtigt bliver forurenet, frem for den, der får nyt vand og ilt tilført, og det er jo også den egenlige grund til at motion er sundt, at få iltet kroppen. Og en vigtig del af et styrket immunforsvar.

Gratis prøvetime.

Min plan er at lave hold hver søndag i ulige uger, varighed ca 1,5 time

10-12 - 12-14 - 14-16 (eller skriv hvis der er andre tider der passer dig/jer bedst)

Skriv hvis det har din interesse.

Effekten af Shaking Meditation, eller oplevelsen kan også sammenlignes med Runners High, og man kan faktisk opnå samme effekt med en gåtur, i rask tempo, med armene løst hængende, og eller en løbetur, men selvfølgelig er den spirituelle oplevelse og fælles energi stærkere når man er flere om at shake, og udnytter den "gode" energi.

1: RUNNER'S HIGH EKSISTERER
Det er ikke bare dig, runner's high eksisterer faktisk. Men hvad er det? Oxford Dictionary definerer det som "en følelse af velvære eller lykke efter en fysisk anstrengelse, især løbeture." Efter en lang løbetur smelter bogstaveligt talt alt stress, og vi har det bedre, er mere optimistiske, ja endda opløftede. Den psykologiske effekt er utrolig stor. Derfor bliver mange ved med at træne eller løber lange ture og maratonløb.

2: DET KOMMER IKKE FRA ENDORFINERNE
Specialister inden for neurovidenskab har i lang tid troet at kemiske reaktioner i hjernen, kaldet endorfiner, forårsagede runner's high. Dog har nyere undersøgelser vist, at endocannabinoider (signalstoffer som har en lignende effekt på vores krop er cannabis, dvs. marihuana) er ansvarlige for denne følelse.

3: VI SKAL TAKKE VORES FORFÆDRE
Evolutionen har også del i dette. Vores forfædre har ofte måttet gå eller løbe i mange timer, for at finde mad eller undslippe fjender. Derfor har naturen indbygget en belønning, en euforisk følelse samt dæmpet smertefølelse, for at fremme denne effekt (og hjælpe os til at overleve).

4: DU SKAL LØBE LANGT FOR AT OPNÅ DET
Du skal løbe noget længere end de normale 20 minutter for at opleve runner's high. Dette varierer dog fra person til person. Eksperter mener, at man skal løbe mindst en time eller to for måske at blive træt, men også opleve den euforiske følelse. Jeg har selv oplevet det flere gange under løb, og det på tidspunkter hvor jeg var i topform, og som regel indfandt det sig omkring 15 km, og det tog mig 1 time. Men har kun opleet det under træning, og aldrig under konkurrence, så det handler også om at kunne "slappe" af i systemt, samtidig med at presser sig selv.

5: TRÆNER DU FOR MEGET, SKER DER INTET
Du skal også sørge for den rette træningsintensitet, for presser du for hårdt, sker der intet. Du bør løbe moderat, i et mere støt tempo med få spurteture. Her har du den bedste chance: Tag en lang løbetur med forhindringer, undgå dog at overdrive for meget, og få frigjort lykkehormonerne.

Menneskekroppen

Den menneskelige organisme indeholder 50-60 % vand, fordelt med ca. 2/3 inde i cellerne og 1/3 uden for cellerne, se legemsvæsker. Organismens vandfaser indeholder en række forskellige salte i form af positivt og negativt ladede ioner, bl.a. natrium- og kloridioner fra alm. salt (kogsalt; natriumklorid). En række mekanismer samarbejder om at opretholde en normal sammensætning af organismens væskefaser. Vand og salte udskilles med urin, sved og usynlig fordampning fra huden. Mindre mængder tabes med udåndingsluft og afføring.

Ophører al væsketilførsel, opleves en voldsom tørst, og ved frigørelse af det antidiuretiske hypofysehormon (vasopressin; se også hypofyse) sker der et fald i nyrernes vandudskillelse. Tilføres et væskeoverskud, aftager frigørelsen af vasopressin fra hypofysen, og nyrerne udskiller væskeoverskuddet. Et underskud af salt (natriumklorid) stimulerer binyrebarken, der frigør hormonet aldosteron, som påvirker nyrerne til at tilbageholde salt. Omvendt er nyrerne i stand til at udskille et overskud af salt. Dette kræver en samtidig udskillelse af ekstra vand, og prøver man at slukke sin tørst med saltvand, fx havvand, bliver resultatet et nettotab af vand fra kroppen og forværring af tørsten.

Det daglige behov for vandindtagelse er ca. 1-2 liter, hvoraf en del findes i fødevarerne. Raske mennesker har ikke behov for ekstra stor væskeindtagelse. Behovet for natrium er af størrelsesordenen 2 g alm. salt daglig. Den normale daglige indtagelse af salt i Danmark udgør ca. 10 g, altså langt mere end behovet.

Væskebalance ved sygdomme

Flere ofte alvorlige sygdomme kan medføre forstyrrelser i væskebalancen ved, at der enten kommer underskud eller overskud af vand og salt. Oftest kan der optræde vandmangel (dehydrering), der især forekommer hos ældre mennesker, som har nedsat evne til at føle tørst og derfor ikke drikker nok. Udtalt diarré og opkastninger, fx i forbindelse med en tarminfektion, kan også medføre salt- og vandmangel. Patienter med bulimi (se spiseforstyrrelser) kan ligeledes komme i væskeunderskud pga. opkastninger.

Ved hjerte-, lever- og nyresygdomme kan forstyrrelse i væskebalancen medføre ophobning af salt og vand i kroppen (ødem). Ved kronisk nyresvigt (nyreinsufficiens) mister nyrerne efterhånden evnen til at finregulere legemets indhold af salt og vand, hvilket både kan føre til dehydrering og ødem. Patienter med dialysekrævende nyreinsufficiens må derfor ofte indtage en bestemt, kontrolleret daglig væskemængde.

Underskud af vand og salt kan kræve intravenøs behandling med væske (drop), fx hos bevidstløse, alment sløje og nyopererede patienter.