Thoth’s smaragdgrønne tavle 15
Hemmelighedernes hemmelighed
Nu forsamles vi, mine børn,
og venter på at høre hemmelighedernes hemmelighed,
der vil give jer kraft til at udfolde Gud-mennesket
og vejen til Evigt Liv.
Med jævne ord vil jeg tale om de utilslørede mysterier.
Ingen dunkle udtalelser vil jeg give jer.
Åbn jeres øren nu, mine børn.
Hør og adlyd de ord, som jeg giver (jer).
Først vil jeg tale om mørkets lænker,
der binder jer til Jordens sfære.
Mørke og Lys er af samme natur,
kun tilsyneladende forskellige,
thi begge opsteg af kilden til alt.
Mørke er uorden.
Lys er orden.
Mørke forvandlet er lys af Lyset.
Dette, mine børn, er jeres formål med at være til –
at forvandle mørke til lys.
Hør nu om naturens mysterium,
livets relationer til den
Jord, hvor det dvæler.
Vid, at I er trefoldige af natur,
det fysiske, det astrale og det mentale i ét.
Tre er kvaliteterne af disse naturer,
ni i alt, som foroven således også forneden.
I det fysiske er
(der) disse kanaler –
blodet, der bevæger sig i spiralformet kredsløb
og reagerer på hjertet, så det kan fortsætte sine slag.
Magnetisme, der bevæger sig gennem nervebanerne
og fører energier
til samtlige celler og cellevæv.
Akasa, der flyder gennem kanaler,
der er subtile og dog fysiske, og som kompletterer kanalerne.
Hver af de tre er afstemt med hinanden,
hver af dem påvirker livet i legemet,
og de former
opbygningen af skelettet,
gennem hvilket den subtile æter flyder.
I deres mesterskab ligger hemmeligheden om liv i legemet.
Frigivet vil de (først) blive af den indviedes vilje,
når hans formål med livet er tilendebragt.
Trefoldig er det astrales natur,
mellemmand mellem det foroven og det forneden,
ikke af det fysiske, ikke af det spirituelle,
men i stand til at bevæge sig foroven og forneden.
Trefoldig er sindets natur, bærer af Den Stores
vilje.
Formidler af årsag og virkning i dit liv.
Således er dannet det trefoldige væsen,
styret fra oven af de fires kraft.
Ovenover og hinsides menneskets trefoldige natur
ligger det Spirituelle Jegs rige.
Fire kvaliteter har det,
der skinner på hver sit plan af eksistens,
men tretten i én –
det mystiske tal.
Baseret på menneskets kvaliteter er Brødrene,
hver af dem skal styre udfoldelsen af væren
(eksistens),
hver af dem skal være (en) kanal for den Store Ene.
På Jorden er mennesket i lænker,
bundet af rum og tid til det jordiske plan.
Kredsende om hver planet er der en bølge af vibration,
der binder
mennesket til planet for dets udfoldelse.
Og dog er nøglen til befrielse inde i mennesket,
inde i mennesket kan friheden findes.
Når I har frigjort egoet fra legemet,
stig da til de yderste grænser for jeres jordiske
plan,
sig så ordet Dor-E-Lil-La.
Da vil dit Lys blive løftet en tid,
fri kan du passere rummets barrierer.
I en halv soltid (seks timer)kan du frit
passere grænserne for det jordiske plan,
se og kende dem,
der er hinsides dig.
Ja, til de højeste verdener kan du gå.
Se dine egne højest mulige udfoldelser,
kende alle Sjælens jordiske fremtider.
Bundet er du i dit legeme,
men med kraften kan du blive fri.
Dette er den hemmelighed,
hvorved lænker
vil blive erstattet med frihed for dig.
Lad dit sind være i ro.
Lad dit legeme være i hvile,
kun bevidst om frihed fra kødet.
Koncentrer dit væsen om
målet for din længsel.
Tænk atter og atter på, at du gerne vil være fri.
Tænk på dette ord: La-Um-I-L-Ganoover,
og lad det lyde i dit sind.
Driv med lyden til målet for din længsel.
Fri dig af kødets bånd gennem din vilje.
Hør nu, mens jeg giver jer den største af alle hemmeligheder –
hvordan I kan træde ind i Amentis Haller,
træde ind til stedet for de udødelige,
som jeg gjorde det,
og stå foran Herrerne på deres sted.
Læg dig til hvile i din krop.
Berolig dit sind, så at ingen tanke forstyrrer dig.
Ren må du være i sind og hensigt,
ellers vil du kun fejle.
Visualiser Amenti, som jeg har fortalt det i mine tavler.
Længes du må af dit fulde hjerte efter at være der,
Stå foran Herrerne i dit sinds øje (i dine tanker)
Udtal de kraftens ord, jeg giver dig (men kun
mentalt);
Mekut-El-Shab-El Hale-Sur-Ben-El-Zabrut Zin-Efrim-Quar-El.
Afslap dit sind og dit legeme.
Vær da forvisset om, at din sjæl vil blive hidkaldt.
Nu giver jeg (dig) nøglen til Shamballa,
til det sted, hvor
mine Brødre lever i mørket:
Mørke, men fyldt med Solens Lys,
Jordens mørke, men Åndens Lys
vil lede dig, når min dag er forbi.
Forlad nu dit legeme, som jeg har lært dig.
Gå til
barriererne for det dybe, skjulte sted.
Stå foran portene og deres vogtere.
Kommandér over din indgang med disse ord:
Jeg er Lyset. Intet mørke er i mig.
Fri er jeg af nattens lænker.
Åbn de Tolv og
den Enes vej,
så at jeg kan passere til visdommens rige.
Når de nægter dig det, som de afgjort vil,
befal dem da at åbne med disse ord:
Jeg er Lyset. For mig er der ingen hindringer.
Åbn, befaler jeg,
i kraft af Hemmelighedernes hemmelighed
Edom-El-Ahim-Sabbert-Zur Adom.
Hvis dine ord da har været af den højeste sandhed,
vil barriererne åbne sig for dig og falde.
Nu forlader jeg jer, mine børn.
Ned,
og dog op, til Hallerne vil jeg gå.
Vind jer vejen til mig, mine børn.
I vil da i sandhed blive mine brødre.
Således slutter jeg mine skrifter.
Lad nøglerne være til dem, der kommer efter.
Men
kun til dem, der søger min visdom,
thi kun for dem er jeg Nøglen og Vejen.
Seneste kommentarer
Dear Susan Hawkins
I have remove the image, like you asked me to.
I have som questions for you, and hope you will whright an email
sahljohnsen@gmail.com
The best thoughts
René Johnsen
Please remove the image 'adapted' from the Map of Consciousness. The Map of Consciousness title and image are copyrighted and trademarked to the Institute for Spiritual Research
Jeg kæmper helt klart med og for kærlighed 🥰🌱🌈 prøver ind imellem at trække mig væk men det var ikke meget mere end højst en dag 🙏
Tak
Og tak for dig 🙏
René Johnsen