Lydmuren
Jeg har lige læst et opslag på facebook, om en der ikke kan bryde gennem lydmuren. Eller i hvert fald én der tilsyneladende ikke kan, og tilsyneladende har behov for det.


Men at trænge gennem lydmuren, som jo for de fleste, er at blive hørt og set af de mange, at blive anerkendt, beundret og rost.


Lige i øjeblikket er der to store grupper der larmer, den der løber med regeringen, og den der løber mod, og der er jo ingen tvivl om at den gruppe der larmer mest og tydeligst, er den der løber imod regeringens tiltag.


Den vågne gruppe som prøver at vække de sovende, og ja der er flere og flere der vågner af døsen. Men det kan også efterhånden virke som en skyttegravskamp.


Og det er jo det geniale ved, den kamp der står lige nu, hvor mange spørger sig selv, hvad er det, der sker? Og hvorfor har jeg ikke opdaget det før, har jeg virkelig været så blind. Og andre igen ryster bare på hovedet, og tænker sådan nogle idioter, regeringen, og forskerne ved jo bedst (vel og mærket de forskere der kommer til orde i nyhederne), og ellers bare fortsætter deres liv, så godt de nu kan med de restriktioner der nu engang bliver udstukket til dem.


Tekster der henleder til anden verdenskrig, tekster der sammenligner det der sker, med det der skete i Tyskland før og under krigen, det kan nogle forstå, men andre kan simpelthen ikke tage det ind, det kan jo ikke ske her i Danmark, og selv en hastelov, der giver arbejdsgiverne ret til at teste deres medarbejdere finder mange en rigtig god forklaring på. Og hastelove med en solnedgangsklausul, som de fleste tager for pålydende forsvinder som dug for solen, får ikke flertallet op af stolene, det er svært begribeligt.


Der er jo en farlig virus i omløb, det siger de jo i fjernsynet.


Ja hvis du tror der er en farlig virus i omløb, så er der jo sikkert det, men kender du nogen der er ramt? Og hvis du gør, hvad fejler de så ellers?


Men igen, det kan vi diskutere herfra til dommedag, og apropos dommedag, har du så tænkt at dommedag er hver, evige eneste dag, når du går i seng om aftenen, har du så gjort dit bedste, har du gjort det bedste der er dig muligt? Og når du skal sove og restituere dig, og din krop og sjæl skal ”dømme” dig for dagens gerninger, er det så med sindsro, og en følelse af, det har været en god dag og du har gjort det bedste for dig selv og dine omgivelser?


Jeg er i bund og grund fløjtende ligeglad med hvad folk gør, men det folk gør, eller ikke gør, har jo konsekvenser og ikke bare for dem selv, men for generationer efter denne. Og hvis folk gør noget, eller undlader at gøre noget, der får konsekvenser for mig, ja så reagerer jeg.


Men er jeg virkelig så magtesløs, at jeg lader andre mennesker bestemme min skæbne, eller bestemmer jeg selv min skæbne, det er jo det spørgsmål, jeg må stille mig selv i disse her dage, og hvilken mur har jeg omkranset mig selv bag, og hvilken lydmur lader jeg falde, og er det den der råber højest og bliver hørt af flest der har ret, det er også et godt spørgsmål. For når alt kommer til alt, så er det nok ikke et spørgsmål om at have ret, eller blive hørt, men et spørgsmål om at være fri.


Fri til at være sammen med dem man ønsker, når man ønsker det, og på de betingelser man ønsker det.


Og når det bliver sat sådan op, så er det jo ikke så svært at vælge side.


Jeg ville egentlig have skrevet om Kognitiv dissonans som er det mentale ubehag som opleves af et individ, der indtager (eller presses til at indtage) indbyrdes modstridende holdninger. Det kan også være en dissonans mellem individets ideer/værdier og vedkommendes handlinger; at man i givne situationer ikke handler som ens værdier foreskriver.


Men havde også lyst til at skrive om Khazarian Mafia, og dens kæmpe store indflydelse på hele verden, som måske også har dybe rødder plantet i vores lille land ,og stille det spørgsmål, om man kunne tænke sig, at arbejde for noget, og for nogen, uden at vide det.


Men hvad er sandheden, og hvad er sandheden for dig og hvordan mærker du om noget er sandt eller falsk, og hvordan ved du at det du føler, er i overensstemmelse med sandheden, eller blot din intuition som er en del af din programmering, der leder dig i en bestemt retning?


Det er godt nok en højest interessant tid vi lever i, og det er ikke spænding der mangler, og hver dag nye opdagelser og nye horisonter der kommer til syne.
Og hvad der dukker op i morgen, det ser vi når solen står op, men et er helt sikkert, solen står op, solen går ned, nogen rejser sig, og nogen falder.

Jeg har tænkt mig at stå op, og det er jeg sikker på du også gør.

Og tænk sig, det du altid har vidst, det er du blevet endnu mere bevidst om.

Du ved, du er den vigtigste person i dit liv, så gør noget vigigt, for dig selv, og gør det så vigtigt, så det også har indflydelse på andre🙂