Det der kommer, kommer.

Mor og Far skal skilles, men de tør ikke fortælle det til deres børn.

Deres børn som i alt for lang tid har levet en beskyttet tilværelse, og som både er fysiske og psykiske skrøbelige og som ikke kan klare sig selv, uden forældrenes tilstedeværelse og beskyttelse.

De fleste børn elsker jo deres forældre, og selvom de eventuelt både er alkoholikere, stofmisbrugere og eller misbrugere af medicin, så kender de børn jo ikke til andet, og lever højt på de gode momenter, som der trods alt, altid er, også i dysfunktionelle familier.

Børnene ved godt at det ikke er som det skal være, men da de ikke kender til andet, så har de svært ved at sætte ord på, og svært ved, at pege på hvad der præcist er galt.

Mor er fuld og far prøver at glatte ud, Far er fuld og mor prøver at glatte ud, men værst er det naturligvis når de begge er fulde, så er børnene magtesløse, og venter blot på, det hele bliver roligt igen.

Det der kommer, kommer. Men hvordan forbereder man sine børn på det er kommer, uden at kunne fortælle dem det, og da begge forældre ved, at fremtiden bliver hård, og uden sidestykke til hvad børnene har været vant til, så bliver det et mærkeligt scenarie.

Alt bliver godt igen, og alt bliver normalt igen, det er jo det eneste både forældre og børn ønsker, men forældrene ved godt, intet bliver normalt igen,

og at alt bliver godt igen, afhænger af så mange faktorer, og af så meget der skal falde på plads, og af så meget der skal opleves først.

Som vi hører så tit, og har hørt så tit, så er sandheden jo det nemmeste at forholde sig til, men når hverken børn eller forældre nogensinde har lært at forholde sig til sandheden, og faktisk i generationer har levet så langt fra sandheden, som det overhovedet er muligt, så er det ikke helt så enkelt at forholde sig til sandheden, og erkende at det ”hele” har været baseret på løgne og fortielser. Og hvor skal man starte og hvor skal man slutte.

Forældrene har kontrolleret børnene i hoved og ræv, og med hård hånd styret deres opdragelse og hvert eneste åndedrag har de kategoriseret, for at sige det mildt, og selvom børnene har taget deres forældre i præcis de samme løgne og fortielser som de selv til tider er blevet anklaget for, så er børnene blot blevet mødt af. ”vi er de voksne, vi bestemmer”, og for ikke at få ballade og for ikke at såre sine forældre, så har børnene ladet sig nøje med den forklaring, og ladet sig nøje med den næste tur i Tivoli, og håbet at alt er bedre i morgen.

At sidde bag tremmer for en forbrydelse man har begået, er én ting, men at sidde bag usynlige tremmer i det fængsel der hedder håb, det er noget helt andet.

Den virkelighed vi lever, er baseret på en kollektiv oplevelse og en kollektiv konstruktion. Og nu ville det måske være på sin plads af fortælle om Saturn kulten, men da google er vores ven, så kan det anbefales at bruge den ven til det.

Lige nu er vi 7 milliarder individer der bærer den virkelighed frem vi er havnet i, og herhjemme omkring 6 millioner individer.

Nogle vil aldrig vågne op, og nogle vil altid modarbejde at andre gør det.

Vi har fået at vide, at før i tiden var der mænd der gik i døden for sandheden, men nu vil folk hellere dø, end høre sandheden.

Lev i denne her verden, men vær ikke en del af den, det er det, det hele handler om, men hvordan forbereder forældrene i denne her historie sine børn til det, når nu både forældre og børn har brug for hinanden.

Forældrene kan ikke leve uden børnene, men børnene kan sagtens leve uden forældrene, og faktisk meget bedre, men hvis børnene opdager det, og opdager at de er frie, og kan gøre lige hvad de har lyst til, så står forældrene helt alene.

Og uden hjælp, støtte og forsørgelse fra deres børn vil deres tilstedeværelse smuldre og rent faktisk så er deres liv afhængig af børnenes kærlighed til dem, og hvis børnene opdager, og erkender at den kærlighed de har mærket fra deres forældre ikke har handlet om hjerte til hjerte, men har mest handlet om at undgå smerte, så bryder helvedet løs, og et nyt Ragnarok kan se dagens lys.

Men det er vel også sjældent at man har hørt om en førstegangsfødsel, der forløb smertefrit.

Vi står overfor noget nyt.

Og uanset om vi fortsat ønsker at vores forældre skal styre og kontrollere os eller om vi tør stå alene, så er vi nødt til at forholde os til den virkelighed, der ikke lader vente på sig.

Astrologisk så vil der ske noget den 6. januar, og der vil ske noget den 20. januar.

Men uanset hvad der sker, så afhænger stort set alt, om hvordan vi er forberedt, er det et meteor der rammer jorden, eller er det Biden der falder ned fra talerstolen, og ikke rejser sig igen, det må tiden vise, men løber vi tilbage til vores forældre, eller tør vi stå alene, det er det spørgsmål jeg glæder mig til at få besvaret.

Føler du dig krænket, og har du ladet medierne styre dig ind i en krænker kultur, er du forberedt på at migranter vælter ind over grænsen, er du forberedt på at det offentlige velfærdssystem pr design kan bryde sammen hvornår det skal være, og er du forberedt på at den amerikanske storebror ikke er så venlig som du regnede med, og er du forberedt på at den gule mand i rødt, ikke længere lader sig nøje med dine surt tjente spareskillinger.

Kursen er sat, og det som har været umuligt at overse (for de få) er nu så tydeligt.

Vi er blevet så hjernevaskede og det i sådan en grad, at vi ikke kan se og mærke vi er blevet hjernevaskede.

Det næste halve år bliver spændende, nogle går ned med stress og angst og andre går ned af forældrenes bøllebank.

Et oprør er umuligt af undgå, et opgør er umuligt at holde tilbage.

Og hvem der står tilbage, og står oprejst det bliver interessant.

Min oldefar havde tre sønner.
De var alle tre frihedskæmpere, men ingen af dem ønskede Russerne i Danmark og ingen af dem ønskede Tyskerne i Danmark, de kæmpede hver deres kampe, og de vandt, og de stod alle fire oprejste efter krigen, og det er deres arv, og det frø, Odin ,Thor, Frej og Freja har sået i alle os børn af norden, men det er en anden historie, så nu er spørgsmålet om det ikke er den samme kamp vi kæmper igen, og hvilken side vi er på.

Jeg ved godt hvilken side jeg er på.
Lad os bevare Danmark og ikke være en provins i et stort spil, hvor det altid er bonden der bliver slået hjem.