Det vi ikke ved, vi ikke ved, er som bekendt vores største viden, men det er jo kun i takt med at vi ved mere, at vi ved vi vidste mindre, og det er så den viden vi skal bruge, til at vide mere og mere, og jo mere vi ved, jo mindre, orker vi at "kæmpe".

Den viden vi har, bruger vi til at kæmpe mod den viden de andre har. Men hvor udviklende er det, at stå og kæmpe viden mod viden, bevidsthed mod bevidsthed, hvis alle svarene findes i vores underbevidsthed, og den eneste vej til vores underbevidsthed er stilhed.

Og jo mere vi ved, jo mindre har vi brug for at vide.

For at højne den kollektive bevidsthed, siges det, at man skal nå en sjæl af gangen, men de færreste tænker, at den sjæl man først skal nå, er sin egen.

Hvor der er konfklikt, er der ikke fred, og hvor meget fred, er der i at stå op råbe til og af hinanden.

Den universelle sandhed er harmoni, og hvor meget harmoni er der i konflikter?

Igår var jeg så klog, og havde så meget viden, at jeg troede, jeg kunne ændre hele verden, i dag er jeg klogere og ved mere, og ved at den eneste verden jeg kan ændre på er min egen.

Her hvor er jeg er lige nu, har jeg været før. ja faktisk flere gange, men så sker der noget i den ydre verden, der får min opmærksomhed, og jeg flytter fokus fra det indre til det ydre, men jo mere jeg har fokus på det ydre, jo længere væk kommer jeg fra mit indre. Og jo længere væk kommer jeg fra det, der virkelig kan ændre noget.

 Den eneste fugl, der hakker på en ørn, er kragen ... Den sidder på ryggen og bider den i nakken ... Ørnen reagerer ikke eller kæmper med kragen ... Den spilder ikke tid eller energi på kragen ... Den åbner simpelthen sine vinger og begynder at stige højere op til himlen ...  og jo højere flyvning, jo sværere er det for kragen at trække vejret ... Til sidst falder kragen på grund af iltmangel ... - Så stop med at spilde din tid på kragerne ... Bare tag dem til dine højder, så falder de........................